Musik, byggeworkshops, natur og kolde, velfortjente øl!
Tag med dine venner ud på landet og vær bonderøv. Lær at bruge værktøjer og vær med i festivalens mange kreative byggeværksteder. Skarresø Festival tilbyder gratis materialer og kompetent vejledning til dit byggeprojekt. Du behøver ingen håndværkserfaring og du bestemmer selv hvor meget du vil bygge og hvor meget du vil hygge.
Foreningen Foretagsomheden handler grundlæggende om at lære noget om håndværk, iværksætteri og tværfagligt samarbejde. Dette finder sted i landdistrikterne, da festivalens vision er "at kombinere landdistrikterne med unge menneskers skabertrang". Alle kan komme, ung som gammel - fællesnævneren er lysten til at prøve praktiske udfordringer man ikke prøver hver dag.
At tage væk fra byen i weekenden er en befrielse, men det er også en udfordring pludselig at skulle spænde en cykelkæde eller bruge en motorsav. Derfor har Skarresø Festival gjort hvad de kan for at gøre arbejdsudfordringer sjove, lettilgængelige og inddragende, og du behøver ingen håndværkserfaring. Medbring blot en sovepose, liggeunderlag, VISA-dankort (så splejser i om maden, når du er på hjemmebanen i Skarresø) og selvfølgelig gå-på-mod og arbejdslyst!
Skarresø Festival er en gratis festival på den måde, at du betaler et depositum for billetten på 150 kr., når du køber billetten. Dette depositum kan du ved din ankomst til Skarresø Festival få retur enten i form af et medlemskab af Foretagsomheden (som har en normalpris på 150 kr.) eller du kan få din billet udbetalt i Skarresø Festivals egen valuta (PING), som benyttes til mad og drikke under festivallen. Udbetaling af 150 PING betyder altså, at du får lommepenge direkte ned i din lomme! Hvis du er i dit gavmilde hjørne, kan du også vælge at forære Skarresø Festival dit depositum og derved støtte op om en festival arrangeret af frivillige foretagsomme unge.
Hvis du har en kode tilhørende en af Skarresø Festivals samarbejdspartnere, og indtaster den ved køb af festivalbilletten, donerer Foretagsomheden desuden yderligere 50 kr. til denne organisation. Kvit og frit for dig. Det er Foretagsomhedens måde at sige ”tak for samarbejdet” på.
Danske Webchicks er en del af Skarresø Festivals samarbejdspartnere, hvilket betyder at vi får 50 kr. hver eneste gang du køber en billet. Disse penge har vi valgt at donere til Dyreværnet Rødovre da de gør et fantastisk stykke arbejde. Brug koden Webchicks og støt et godt formål mens du nyder Skarresø Festival. Køb din billet her