Okay, jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke altid har været med på sneakers-bølgen. Jeg har før i tiden følt, at de var lidt for sporty til min ide om et lidt mere feminint og romantisk look - heldigvis (for mig) så har denne tendens ændret sig, og jeg har forelsket mig i alverdens sneakers alt fra de klassiske Allstars til Nike Free og italienske Superga. Hvad skal jeg sige til mit tidligere jeg?
De er komfortable, de kan være alt andet end sporty af udseende, de kan bæres nærmest året rundt, de kan fås i alverdens farver og print - og du kan ikke få nok.
![]() |
//Nike Air Max 1 Premium Tape |
Sidste år så de hvide sneakers virkelig dagens lys, og 90er moden er tilbage stærkere end nogensinde denne sommer. Så hvis vi lige kigger tilbage på Beverly HIlls 90210 og Spice Girls, så læg lige mærke til de hvide sneakers. Derudover, så er grafiske print og den helt lave model altså et hit.
Jeg fik købt et par Adidas Gazelle i hvid læder, som jeg er så glad for, men den jeg ønsker mig allermest og leder med lys og lygte efter er samme model bare i ruskind og så i mintgrøn - ved I hvor jeg eventuelt kan finde sådan en delikat sag i en str. 36.? I så fald må I meget gerne smide nogle links. Psst. Et lille tip kan være, at nogle af modellerne fx Adidas og Nike af og til er billigere ind på Asos. Asos laver også en kollektion med Puma, som nok skal blive ganske interessant.
Ellers kan I her se lidt af de sneakers, som jeg tror, bliver uundværlige i år.
![]() |
//Puma Suede |
![]() |
//Superga 2750 Cuto Classic White |
![]() |
//Nike Max Thea Print |