For mig er sundhed balancegangen mellem fysisk og psykisk velvære, to ting der oftest går hånd i hånd.
For ca. 7 måneder siden besluttede jeg mig for, én gang for alle, at gøre op med, hvordan jeg gerne ville leve mit liv, og hvordan jeg ville dyrke min egen ”sundhed”.
Jeg fandt svaret i livsstilsomlægningen; ”Spis efter din blodtype”, der har skåret fødevarer som brød, tomat, avocado, svinekød og kylling ud af min kost, og tilføjet annanas, banan, havregrød, lam, kalkun og yoghurt. Livsstilsomlægningen har ændret mine madvaner radikalt, samt følelsen af velvære og kropsbevidsthed.
Men sundhed for mig, handler som sagt ikke alene om, hvilke fødevarer du indtager, men også hvordan du har det med dig selv, hvilket bringer mig frem til dagens gode det-her-gør-jeg-for-mig-selv-gerning,
nemlig at skifte nummer. Forskellige mennesker bringer forskellige sider frem i dig som person, og en gang imellem er det sundt, at se sig selv i øjnene, og brænde de broer, der gentagende gange får dig til at gå alle de forkerte veje. De fremtidige indlæg fra mine hænder, vil altid have udgangspunkt i noget, der kan kædes sammen med ordet ”sundhed”.
Med inspiration fra aktuelle emner i medierne, samtaler med venner/familie, mine egne tanker og meget mere, kan du, kære læser, se frem til en masse sjove, tankevækkende, inspirerende og cool indslag herfra.
Tilbage har jeg kun ét spørgsmål; Hvad er sundhed for dig?
Skrevet af Lena Muusmann