Quantcast
Channel: Danske Webchicks
Viewing all 623 articles
Browse latest View live

Foråret er over os og indretningen flytter udenfor.

$
0
0
Nu hvor foråret er over os og kalenderen siger 1. maj, er det på tide at begynde at få terrassen eller altanen opdateret og gjort sommerklar. Hvis i ikke allerede har gjort det selvfølgelig.

En altan eller terrasse er et ekstra rum udenfor, og du kan indrette det til at passe til din stil. Men det faktum at det kun er brugbart det halve af året og skal indrettes på ny hvert år giver også muligheder for at lege med stiludtryk og farver. Med flotte tidsløse havemøbler kan man nemt variere med nye tæpper, puder, potter og planter.


Det vigtigste element på en terrasse eller en altan er også det største, nemlig havemøblerne. De sætter ofte rammen for indretningen og stilen på et udeareal.
Der er nogle meget smukke nye havemøbler i år, designet er mere let end det har været i en årrække. Tynde ben og lette materialer er tendensen. Alle møblerne herunder ar fundet hos Idé Møbler og Ilva.

Haveborde til større terrasser og altaner:
Et smukt bord med sortmalet træbordplade, fås også i en ikke malet udgave.


Runde borde skaber mere kontakt omkring det, da man er lige langt fra alle. De fylder dog også meget. Dette bord fås i flere faver.
Den aflange mode skaber samme stil udtryk med de symetrisk runde ender, men givar plads til flere omkring det.

Havestole:
Disse havestole fås i et væld af farver.

En utrolig smuk variant af den klassiske plasticstol til haven.

En loungestol til de områder hvor man gerne vil sidde behageligt men ikke har plads til en havesofa.

Cafesæt til mindre terrasser og altaner:
Disse plaststole fås i et væld af farver. 

Bakkebordet her, fås i flere størrelser og farver, Det er ikke så velegnet til at sidde og spise ved, men i et hjørne hvor man påtænker at sidde med et glas køligt hvidvin og nyde solen er det perfekt, da det ikke fylder alverden.






Sjov i gaden

$
0
0

Søndag den 10. maj løbes der i bogstavelig forstand af stablen i København. Det er nemlig i næste weekend, at årets sjoveste og mest farverige løb sætter igang, og du kan stadig nå at være med. The Color Run vil henover sommeren blive afholdt i syv byer landet over, og med det sidste løb gennemført i Kolding den 19/9 vil både Odense, Aarhus, Herning, Slagelse og Aalborg ligeledes have været vidne til farvebomber og festglade joggere i gadebilledet. 

Siden konceptets tilblivelse i USA 2012 har efterspørgslen kun vokset sig større såvel nationalt som globalt. For udover i dag at være den største eventserie i Amerika kan mere end 30 lande bryste sig af at tage del i det nye farvefulde fænomen, som tilbage i 2013 fik afholdt mere end 170 events. 
Med mottoet "The Happiest 5k on the planet" (de sjoveste 5 km på planeten) er man da også lovet en yderst underholdende og unik oplevelse, som byder alle op til løb: børn som unge, ældre som gamle, den joggende mor med klapvogn og den passionerede stavgangstilhænger. Alle uanset niveau er inviteret til løb og kan deltage uden skrupler. Missionen er nemlig en dag i festens og farvernes tegn, hvor blot to regler huserer: 1) mød op i hvidt fra top til tå 2) løb over målstregen i farver fra top til tå!


Processen finder sted således, at man for hver gennemført kilometer løber gennem et farvebombardement af en farvepost, som står klar med musik, fest og en ny farve. Ved den afgørene målstreg har man altså været igennem sådanne fem farveposter med hvert sit farvetema, som man som en ægte Color Runner på mållinjen gerne skulle repræsentere. Materialet er ganske harmløst; pulveret er baseret på farvet majsmel, så intet er at frygte sundhedsmæssigt. For en sikkerheds skyld opfordrer The Color Run-arrangørerne dog til, at man ved en farvepost tildækker sine luftveje, da ingen pulveriserede partikler er rare ad disse veje. Ligeledes pointerer de, at langt de fleste løbere har medbragt solbriller, som i denne sammenhæng kan være behjælpelig i mere end et anliggende.     

For at oplevelsen skal blive helt igennem enestående, er der tænkt på alt ned til mindste detalje. For udover at slutte din sjove løbetur af med et brag af en fest i selskab med de hundredevis af andre kulørte løbere er der også sørget for, at du får en t-shirt, farvebombe og et løbenummer med i pakken, når du bestiller din billet til The Color Run. Du vælger også helt selv, om du vil være individuel løber (315,-), løbe i teams (295,-), og om du ønsker tylskørt, solbriller eller andet lir med i din bestilling. Arrangørerne bag løbet opfordrer kun til, at du disker op med dit bedste, mest kreative og gakkede outfit, så glæden ved løbet kun bliver forstærket af synet af "festklædte" deltagere. 

COLORRUNNAVN
Hvorfor ikke skifte navn for en dag? XoXo Smukke Guld Bobbel  
Og skal du være en helt gennemført Color Runner, kan du lige så godt glemme alt om dit fødenavn og denne ene dag nægte at reagere på andet end dit nye The Color Run Navn. Tjek skemaet ud - måske det skal skrives på dit rygnummer? 
Som en sidste gimmick, der blot understøtter missionen om, at løbet er alt andet end et maratonløb med personlige rekorder, benhårde konkurrencer og seriøse målsætninger for øje, har folkene bag eventen udarbejdet en såkaldt "Color Runners anatomi". Kan du sætte flueben ved nedenstående kvaliteter, er du den fødte Color Runner og er blot ét skridt fra at sætte i løb og male byen rød, gul, grøn, blå...
colorruner anatomy
En Color Runners anatomi








Lykken er .. is!

$
0
0

Det er søndag, solen skinner, og sommeren er så småt på vej. Det skal selvfølgelig fejres med en boganmeldelse. Den 1. maj udkom bogen "Lykken er is" fra forfatterne, Anne Moltke og Maja Ambeck Vase. Udgivelsen er anden bog i "lykke-serien". 


Jeg læste tidligere på året om denne bog, og har siden været ret spændt på at se resultatet. Dette skyldes dels de to forfattere, som er bedst kendt som de populære bloggere Anne au Chocolat og Maja Chokolat, og dels, at jeg elskede deres første udgivelse "Lykken er chokolade". Det er ingen hemmelig, at jeg ELSKER is! Jeg er vokset op i en familie af is-elskere og jeg var derfor ret begejstret, da jeg fik muligheden for at anmelde denne bog.

Jeg vil først og fremmest rose bogens layout, som er virkelig lækkert og sommeragtigt. Illustrationerne er så skønne, og jeg elsker det feminine udtryk som de to forfattere har valgt til opskrifterne. Det gamle ordsprog, "man skal ikke dømme en bog på dens omslag" gælder måske for nogle bøger, men for mit vedkommende er kogebøger en helt anden kategori. Det er ret vigtigt, at man har lyst til at bruge bogen og føler sig inspireret, og det gør man virkelig ved denne bog. Bogen byder på 70 opskrifter i form af gamle kendinge som regnbueis, bananasplit og pistacieis samt masser af nye og lækre is som kanelsnegleis og ismacarons. Bogen indeholder opskrifter på sorbeter, mælkeis, parfaiter, pindeis, is(lag)kager, isdesserter m.m. Forfatterne giver foruden de mange lækre isopskrifter også deres bud på hjemmelavede isvafler, krymmel, chokoladesauce og andet lækkert tilbehør. Du kan også læse mere om is, uundværligt grej, og gode tips og trin-vejledninger. 

Jeg vil dog gerne lige nævne, at mange af bogens opskrifter er baseret på, at man ejer en ismaskine. Det gør jeg desværre ikke - endnu. Efter at have læst opskrifterne i denne bog er jeg igang med at undersøge markedets mange modeller, så jeg kan få købt mig en. Jeg kan simpelthen ikke klare sommeren uden en ismaskine, når nu jeg har set de mange skønne opskrifter. Ens mund løber decideret i vand bare ved at læse bogen. Min mand er normalt ikke særlig interesseret i hvilke bøger jeg anmelder her på bloggen, men efter at have hørt, at denne bog har en opskrift på snickers-lagkage med oreo-bund, peanutbutter-is og karamelsauce, så var han solgt. Han var endda klar til at købe ismaskinen med det samme.


Jeg tror, bestemt at jeg kan påstå, at de to forfattere er ligeså meget is-elskere som jeg, og det kan bestemt fornemmes igennem hele bogen. Det er alligevel en sand fornøjelse, at to kvinder udgiver en bog, hvor der ikke spares på kulhydrater og fedt. Der er ingen fedtforskrækkelse i denne bog, og sådan skal det også være. God is skal laves ordentlig,t og ikke i en sukkerfri og fedtfattig udgave - i hvert fald hvis man spørg mig. 

Denne bog er et absolut must til sommeren og burde ejes af alle, som elsker is. Den er helt fantastisk, og jeg glæder mig virkelig meget til at få min ismaskine, så jeg kan prøve de mange skønne og lækre opskrifter. Lykken er virkelig is. 

Hvis du ikke allerede kender de to skønne kvinder bag denne bog, så burde du helt sikkert kigge forbi deres blogs. Jeg vil dog gerne advare om, at et klik på de nedenstående links kan være dybt afhængigt og give ekstra kilo på sidebenene ;)

Anne Moltke er 28 år, kommunikationsmedarbejder hos Chokolade Compagniet
Hun har omkring 76.700 følgere på Instagram og 4546 følgere på Facebook. Der er ca. 3500 daglige besøg på hendes blog www.anneauchocolat.dk

Maja Ambeck Vase er 28 år, selvstændig -opskriftudvikler, madfotograf m.m.
Hun har omkring 54.700 følgere på Instagram og 4851 følgere på Facebook. Der er ca. 3500 daglige besøg på hendes blog www.chocolat.dk








5 modige og spændende måder at fornye dit look på!

$
0
0
2015 er året, hvor vi omfavner fornyelse!

Man står op om morgenen, sætter håret, lægger makeuppen og så er det ud af døren... På samme måde foregår dette hver eneste dag! Man er efterhånden blevet så rutineret, at man ofte glemmer, at der findes utallige, forskellige metoder til at gøre sig selv lækker på. Man tager som regel den sikre løsning, og vælger den rutine, man føler sig tryg og bekendt med. Men det kan altså ofte resultere i, at man føler sig kedelig, eller at man bare generelt bliver hammertræt af sit eget spejlbillede! Dette fænomen tror jeg i hvert fald, at mange kan nikke genkendende til...  Derfor har jeg her prøvet at opstille 5 forskellige måder, hvorpå man hurtigt og nemt kan fornye sit skønhedslook på og samtidig give lidt inspiration til også at turde at nogle beauty risks for at omfavne de mere vovede looks. Stil ofte dig selv spørgsmålet: "Hvorfor ikke?" 

Mørk læbestift




Det er super populært med den mørke læbestift i øjeblikket. Alligevel er der mange, der undgår den, fordi den skaber et stærkt, intenst fokus i ansigtet. Og det skal man altså lige vænne sig til. Men se blot på disse tre smukke kvinder, hvordan de alle rocker dark lips- looket. Prøv dig selv lidt frem, enten med en bordeaux som denne her lækre sag fra Bobbi Brown, en mørkeblå eller sågar en sort farve, hvis du er virkelig modig! Samtidig kan man forsøge at holde resten af ansigtet helt naturligt uden makeup. - Omvendt kan man også forsøge sig med det modsatte look, hvor man dupper en  smule concealer på læberne, for at give det et mere naturligt og neutralt look og så fyrer den mere af med øjenmakeuppen. Prøv generelt lidt mere af det modsatte af, hvad du er vant til. 

kurér din farveforskrækkelse!










Miks og match forskellige farver med hinanden. Prøv også med farverkombinationer, som man normalt ville tænke går dårligt sammen. Man kan blive temmelig overrasket over, hvor godt det egentlig kan se ud. Brug fx turkis eyeliner i stedet for den konventionelle sorte.

eksperimentér med hårbånd og tørklæder


Brug hårbånd eller tørklæder til flere slags looks. Dette er en super sød og nem måde at fornye dit look på, på mange forskellige, nemme måder. Og så er det ideelt til den kommende sommer, hvor dette look er meget populært!

Efterlign dit idol





Vær ikke bange for at efterligne, hvis der er et look, du synes er fedt! Se en film med din yndlings skuespiller, eller kig på stjernerne på den røde læber og find masser af inspiration her! om ikke andet, så bare for at prøve det i et par dage. Variationerne er endeløse, og man har altid lov til at skifte stil igen og igen. 

Få din drømmefrisure


Hvis det virkelig er forandring du ønsker, så er håret det ideelle sted at starte! Her er fantastisk mange muligheder for fornyelse, som Rihanna her så fint viser. Og hun er så en af de heldige, der bare kan bære alt. Det er desværre ikke os alle, der på samme måde kan det, men du finder heller aldrig ud af det, hvis ikke du prøver det af! Det udstråler en hulens masse selvsikkerhed at gå ud og få lavet disse markante hårændringer, og det er da for sejt. Så tag mod til dig, og få den drømmefrisure, du længe har tænkt på. Det vil stille din nysgerrighed, og hvis det ikke lige passer til dig - jamen så vokser skidtet jo altså ud igen. Det skal man altid huske på. Og hvem ved - måske ender din nye frisure ud med at være endnu pænere end det, du havde før. 
 
 






Pasta med dampet broccoli og gorgonzola

$
0
0



Nem og dejlig pastaret som kan nydes med et stykke kød, eller som kan spises med flute.


- ½ pakke pasta
- 1 broccoli
- 150 g. gorgonzola (kan benyttes en anden form for blåskimmelost)
- salt og peber


Start med at sætte en stor gryde over til pastaen og en lille kasserolle. I mens du venter på at vandet koger, skæres broccolien i mindre buketter. Der må gerne være lidt stok på. Når vandet koger skal det have en gang salt, spar ikke på saltet. Når der tilsættes meget salt, får pastaen også ekstra smag. Når pastaen er tilsat må vandet gerne koge, men ikke buldre koge. Kig på din pastaposer, hvor langt tid pastaen skal have. I mens pastaen koger er vandet i kasserollen helt sikkert også kogeklart. Damp broccolien i kasserollen i ca. 2 min. Husk tiden, for at sikre at broccolien ikke bliver kogt.

Efter de 2 min tages broccolien af, og vandet sigtes fra. Læg den dampet broccoli i en skål, skålen er den færdige anrettede skål. Når den dampet broccoli er i skålen skal osten smuldres over. Når pastaen er kogt, hældes vandet fra. Behold gerne noget af vandet for at sikre lidt mere sovset konsistens. Vandet sikre også at pastaen ikke klæber sammen. Vend pastaen i skålen med broccoli og osten. Til sidst tilsættes to vrid fra peberkværnen og retten er klar til servering. Velbekomme    

Alternativ konfirmation 2015

$
0
0
Konfirmation 2015


500 DKK - newlook.com


290 DKK - newlook.com


290 DKK - newlook.com


290 DKK - newlook.com


310 DKK - newlook.com


415 DKK - newlook.com



Står du i den (u)heldige situation, at du skal konfirmeres i år, men stadigvæk ikke har fundet den rette kjole? Hvis du synes, at de millioner af konfirmationskjoler, som du allerede har kigget på, enten er for dyre eller for almindelige så fortvivl ikke - jeg er her for at hjælpe dig!
Jeg har fundet seks billige alternativer på hjemmesiden New Look, der alle udmærker sig ved, at de kan bruges igen og igen til alle mulige andre lejligheder såsom sommerfest, dimission osv.
Forhåbentligt kan du bruge mine forslag konstruktivt og hvem ved? Måske falder du pladask for en af overstående kjoler? I så fald må du endeligt lade mig det vide nede i kommentarboksen!
Jeg har ikke så meget andet tilbage at sige, andet end: "...Oooog hun er så ung og så yndig ser hun ud!"



Øje for retro og genbrugsguld

$
0
0
Hvis der er noget der kan få gang i boligindretningen og kriblen i fingrene efter noget alle andre ikke har, så skulle det da være at køre en tur gennem Københavns gader, hvor antikvitetsbutikker, genbrugslopper og interiørforretninger ligger på stribe. Nu vil jeg tage jer en tur med gennem mine yndlingslopper i Københavnsområdet som jeg mener bestemt er et besøg værd...

En af mine darlings er at finde på Rantzausgade 33, 2200 København N - lettere kendt som Quriosa. En lille genbrugsloppe med gruber af guld, hvis bare man er hurtigt nok ude. Her finder du alt fra teaktræsmøbler til retro lamper, gyngestole, ølkasser, gevirer, porcelæn, potter og pander, service samt en masse andet godt skrammel. Butikken fører dig fra ende til anden med vægge og gulve nærmest tapetseret i små såvel som store lækkerheder i alle farver og støbninger. Butikken er åben tirsdag-onsdag-torsdag fra kl. 12-17.30 og igen om lørdagen fra kl. 11-15. Besøg gerne deres facebook, hvor de jævnligt ligger billeder ud af deres nyfundne lopper, og hvor du kan reservere det du vil have! Butikken er let tilgængelig med forskellige buslinjer som 2A og 3A, men her skal du være opmærksom på at du skal gå et lille stykke efterfølgende. 




Genfund er endnu en i rækken af besøgsværdige genbrugsbutikker. Den befinder sig på Borups Allé 144, 2000 Frederiksberg og er let at kende på alle møblerne der står udenfor butikken. Her finder du alt fra små nips til de store tunge møbler - det er en butik med højt til loftet og plads til alle slags guldgruber, selv de helt små og skøre ting man ikke forventer. Er du en rigtig loppegænger er det næsten et must at have stukket hovedet indenfor her og blive trukket et par år tilbage i tiden. Skal du med offentlig transport hertil, kan du stå af linje F med S-tog et stenkast derfra. Se deres facebook her!


Vi skal også en tur til Amager, hvor vi på Amagerbrogade 161 finder Tante Tuli. Tante Tuli er en lille butik med et lille udvalg af varer - men gode og lækre antikviteter! Butikken arbejder også med at lægger billeder på deres facebook, hvor man kan forhøre sig om priser. Butikkens åbningstider er fra tirsdag til fredag kl. 12-17. Servicen i Tante Tuli er god og der er en ekstremt hyggelig stemning i butikken. Helt klart et besøg værd! For at komme til Tante Tuli kan du tage 5A fra hovedbanegården, eller andet sted i København mod lufthavnen - den stopper på Tycho Brahes Allé, lige på den anden side af butikken.



Giv et godt grin

$
0
0

Psst! Husk mors dag i morgen, d. 10. maj! 


Mors dag er over os, og er du en af dem, der stadig ikke lige har det der med gaven helt på plads? Så læs med her og få en ide til, hvad du kan glæde mutti med.

Tallerkener, fint bestik, stribede vaser, rynkecreme, kogebog, badeforhæng... Ja, listen over mors ønsker kan være lang, men sommetider er det bare ikke de praktiske gaver, man har lyst til at forære sine kære. For selvom det alt sammen er brændende ønsker, er de uforudsigelige gaver tit bare en tand bedre, ikke sandt? Så hvorfor ikke arrangere en dag, som helt og holdent står i mor/barns tegn og se dagen som en anledning til den ægte kvalitetstid, som kan være så svær at finde rum til i hverdagens travle rutiner? 

Giv eventuelt et personligt kort til din mor, hvori du skriver, hvilke tanker du har gjort dig om dagen, hvilke planer du har for den, og at den udelukkende står i forkælelsens tegn. Denne gestus vil uden tvivl falde i god jord, for lige såvel som vi aldrig bliver for gamle til at modtage vores mors fulde opmærksomhed, vil hun altid elske at tilbringe sin dag i dit selskab. 
Start ud med et hyggeligt cafebesøg, en gåtur i et lækkert område eller noget helt tredje, der kan have samtale for øje.



"Højdepunktet" for dagen, hvor gaven består i at give din mor et godt grin, foreslår jeg, er en tur i biografen for at se den danske film "Lang historie kort". Filmen havde netop præmiere i torsdags og har allerede været grund for megen omtale. Den romantiske komedie, instrueret af debutanten May El-Toukhy, har op til flere kendte navne på rollelisten, hvoraf godt de fleste har en bærende rolle i den danske komedie. Af velkendte navne nævnes i flæng: Trine Dyrholm, Mille Lehfeldt, Peter Gantzler, Cecilie Stenspil, Jens Albinus, Danica Curcic, Marijana Jankovic... Og med en så lang liste over populære skuespillernavne, er man som seer nærmest garanteret en fremragende skuespilpræstation!

Tre år og otte fester danner rammen om de individuelle, personlige og ikke mindst tværgående dramaer, der finder sted blandt de ti venner, vi følger i filmen. Og på trods af at det gennemgående tema for filmen er det at finde sig selv, kærligheden, lykken samt meningen med livet, udspiller den ellers teenagerprægede "individproblematik" sig ironisk nok blandt venner, der alle befinder sig i 30-40-års alderen.
Det evindelige kærlighedstema synes som et utrætteligt emne blandt såvel instruktører som publikum, og når dramaet som her kombineres med god, gedigen dansk humor, er man som biografgænger sikret 1 time og 40 minutters underholdning af god kvalitet.

Alt der nu er tilbage for at fuldende jeres "kvalitetsdag" er derfor at tage din mor i hånden, sætte jer godt til rette i de bløde sæder og lade grinene være de sigende ord for, hvilken vellykket dag i netop har tilbragt i hinandens selskab!

Glædelig mors dag herfra :)






Mit Cowgirl Køkken

$
0
0

I anledningen af mors dag har jeg valgt at anmelde en bog, hvis forfatter er en stærk kvindelig karakter indenfor dansk mad, og ikke mindst indenfor kogebog-kunsten. Jeg elsker hendes altid gode humør, og fantasifulde madlavning så derfor var hun et perfekt valg til netop i dag. Det er selvfølgelig ingen andre end Louisa Lorang.


Louisa Lorang har netop udgivet kogebogen "Mit Cowgirl Køkken" som er en farverig og skøn bog. Inspirationen til lige netop dette tema kommer fra, at Louisa altid har elsket Texas og hele den amerikanske madkultur. I "Mit Cowgirl Køkken" deler Louisa Lorang ud af sine favoritter fra det forjættede land, og jeg kan kun sige mmmm!



Jeg har prøvet flere af opskrifter allerede, og de er så gode. Louisa Lorang kombinerer nemt og enkelt den velkendte mad fra USA på en lækker måde, hvad enten det er fyldig BBQ, masser af grønne retter, sydstatsmad i den tungere ende eller TexMex. Du kan i bogen finde opskrifter på f.eks. tacos med chipotlerejer, kyllinge-enchilladas, salat med gedeost og jalapeno-jam, french toast med ristede ferskner og meget meget mere.

Bogen er lavet med et rustikt look, der passer perfekt ind i den amerikanske madkultur, hvor det oftest ikke behøver at være så fint og fornemt frem for praktisk og velsmagende. Et eksempel er den skønne og velsamgende taco, som på ingen måde kan spises pænt. Der render altid noget ned af hånden, eller også ligner man, jeg ved ikke, hvad når, man prøver at tage en bid. Det er lige præcis min pointe, når det kommer til amerikansk mad. Det skal bare være lækkert og lige til at gå ombord i.

Det rustikke tema i bogen passer også vildt godt til de lækre madfotos, som Ander Schønnemann har taget. De er indbydende, og man får virkelig lyst til at prøve kræfter med opskrifterne fra Texas. Jeg synes dog, at der i denne bog er en detalje, som er endnu mere, lækker. Louisa Lorang var sidste sommer i Texas, hvor hun sammen med sin familie rejste rundt for at spise så meget som muligt ifølge hende selv. Hvis nogle følger Louise Lorang på de sociale medier kan de måske huske de mange, mange billeder af sindssyg lækker mad, som blev lagt op. Jeg savlede i hvert fald ret meget over dem.

Du kan i bogen se mange af de flotte stemningsbilleder, som Louisa selv har taget og det synes, jeg er en virkelig skøn detalje. Det gør bogen mere personlig, og det kan jeg virkelig godt lide. Det er tydeligt, at denne bog ikke blot er udsprunget med et tema valgt af forlaget, men fra Louisa selv og hendes store kærlighed til Texas.

Rigtig god mors dag og søndag
fra denne cowgirl



De 6 hotteste makeup trends lige nu

$
0
0
Makeup-trends skifter ligesom mode-trends. Har du fx set din mors makeup fra 70'erne i forhold til i dag? Der findes utallige makeup looks. Vi har aldrig været mere alsidige i vores makeup vaner, end vi er i dag. Men jeg vil nu alligevel nævne de 6 mest populære makeup- trends, der er lige nu, ifølge Pinterest.

Alt ved dette look er super populært lige nu! Den knaldrøde læbestift, den tykke cat eye-liner, de velformede øjenbryn og så selvfølgelig de superlækre fregner. Så Smukt!


Ja, den her har I vist set før. Det velkendte Kim Kardashian- look med kunstige øjenvipper, nude- farvede læber, fyldige optegnede bryn og så selvfølgelig contour, contour, contour! Det er jo super smukt, men ikke just et hverdags- look (medmindre man er Kim) og man skal virkelig kunne mestre disse makeup-teknikker, inden man for alvor kaster sig ud i dem.

Dette look er vist et af de looks, der holder altid, uanset om vi er i 70'erne eller i dag. Det helt naturlige look med den lette makeup, hvor alt er holdt i nude- nuancer og med en smule mere fokus på de fyldige, buskede øjenbryn. Totalt model look - Gid vi alle bare havde udseendet til at kunne bære dette look! Øv, misundelse!

skønhedsbloggeren Lily Collins, som vist på billedet her, er kendt for sine flotte, markerede øjenbryn kombineret med nogle killer smokey eyes og neutrale lyspink læber. Et ikonisk makeup- look som kun få kan bære som hverdags-look. Men Lily, hun kan!

Et smukt Twiggy- inspireret look med de overdrevne, lange spider- vipper kombineret med helt rene linjer, fin porcelæns-hud og nude lips. En sand klassiker!

Dette look har jeg skrevet om før, og nu gør jeg det igen. Den mørklilla læbestift kombineret med lyst hår ER bare super hot lige nu! Til en mørkhåret pige eller til en tung øjenmakeup kan dette hurtigt blive for sminket eller goth- agtigt, men i denne udlægning er det suuuper fint!


                                                                                 
xx



Finders Keepers Odense et mekka i boliginteriør

$
0
0
Jeg var til Finders keepers Odense i søndags og jeg fandt så mange lækre ting jeg bare må dele med jer. Jeg ved at der allerede har været ét indlæg her på bloggen om det, men jeg mener at, det er et arrangement, der kan bære at få mere eksponering. Denne omgang Finders Keepers er overstået, men jeg vil anbefale jer at bruge en dag på det næste gang.
Kæresten og jeg flytter snart sammen, så jeg var ude at samle inspiration til indretningen af vores snarlige fælles hjem. Jeg købte ikke rigtigt noget, selvom kæresten havde sagt at hvis jeg fandt noget jeg blev helt vild med, så skulle jeg bare købe det. Men lidt blev det da til, nemlig 3 karklude fra semibasic, men dem kan i læse mere om længere nede på siden.

Jeg har her samlet de designere som gjorde mest indtryk på mig, og så må i jo se om i giver mig ret i at de har noget særligt :)

Casper Højer

Det første sted jeg bare måtte stoppe op var hos en ung mand, der sad og lavede lamper af kobbertråd, rustikke møtrikker, lædersnor og andet rustikt. De havde en lille smule steam punk i udtrykket, men ikke sådan, at man ikke kunne passe det ind i et almindeligt hjem.
Han hedder Casper højer og er også fotograf, i kan se alle hans billeder og lamperne inde på hans hjemmeside: www.casperhojer.dk
Hans fotografier har samme udtryk på mange måder med meget fokus på rene linjer og enkelthed. 
Men her får i min favorit af hans lamper:


Roon & Rahn

Det næste sted jeg brugte lang tid var hos et par rigtigt søde unge mænd der havde lavet et genialt koncept til garderobeophæng. En knagerække og så alligevel slet ikke. De kalder sig Roon og Rahn og er baseret i Århus. 
De kalder det et moodboard og det passer ret godt, da man kan arrangere det og tilpasse det til enhver situation. Det er baseret på magneter, så man kan flytte de forskellige knager rundt nemt og hurtigt, men på en måde så de stadig holder til vægten af hvad end du hænger på dem. 

Det er funktion og form i fuldendt forening. I finder dem her: www.roonrahn.com
Jeg er specielt begejstret for den lille nøglering, det er jo genialt at man lige sætter nøglerne fast i knagerækken når man kommer hjem. De fås i adskillige størrelser og former, samt en del farver og designs.



YapYap

Der var så mange talentfulde tegnere repræsenteret at det var umuligt for min veninde at vælge. Hun var taget med udelukkende for at finde forskellige billeder, tegninger og kunstværker til et projekt hun har på en stor bar væg.
Jeg har udvalgt én af dem at vise jer her, fordi de værker talte så meget til mig. YapYap hedder de og har simpelthen de sødeste skovvæsner på en serie af deres billeder. Herunder ses The Forest Bokclub, som stjal mit hjerte totalt.
I finder dem her: www.yapyap.dk


Nordskov design

De laver boliginteriør i råt træ og drivtømmer. Til Finders Keepers havde de hovedsagligt medbragt deres bakker, som er utroligt smukke. Men de havde også et fantastisk sofabor i drivtømmer med. I kan se alle deres virkelig smukke møbler her: www.nordskovdesign.com
Jeg kan desværre ikke vise jer et billede men tjek dem ud.

From Helena

From Helena laver små træfigurer af dyr, hvor hovedet sidder løst så man kan vende og dreje det som man vil. De er vildt søde og sjove. 
I kan læse om deres produkter her, de har også en lampeserie med en høj har af træ. www.fromhelena.com
Her ser i et udvalg af de hunde de laver.


Starstruck Concrete

Starstruck concrete er drevet af en ægte kunstner, med hjemmelavede visitkort og en entusiasme for sine produkter der smitter. Det er hovedsagligt små ting hun laver. Urtepotter, lysestager og nips men det er altsammen håndstøbt i papirsforme, så ikke to er ens. Jeg faldt over denne urtepotte som er meget smuk og anderledes. Jeg kan så godt se den på terassen med forskellige sommerblomster i. 
Hun har ikke en hjemmeside, men man kan finde hende på facebook:  https://www.facebook.com/starstruck.concrete


Semibasic

Semibasic laver boligtesktiler i en virkelig lækker kvalitet bomuld. Perlestrik og dobbeltvævning er nogle af de teknikker der anvendes og det giver en virkelig lækker kvalitet at røre ved. 
Som jeg nævnte ovenfor købte jeg tre af karkludene og de er ganske pæne, som hun sagde; "et er de karklude man tager frem når man skal have gæster, men de kan vaskes ligesom almindelige karklude uden at miste blødheden". Jeg har dog valgt at vise jer en af deres plaider i stedet, da den fortæller mere om stilen i deres designs end ensfarvede karklude kan. I kan se hele deres udvalg her: www.semibasic.com


Det var et udpluk af det bedste Finders Keepers Odense havde at byde på. Der var så meget mere men jeg måtte jo begrænse mig ;)


Støt med kage

$
0
0
Bagerlaug.jpg (560×280)
Har du nået at bestille billetter til Kagens Dag 2015? I så fald er du rigtig heldig, for stort set alle er revet væk! 














Tirsdag den 19. maj er en af de eneste dage på hele året, hvor du roligt kan parkere den dårlige samvittighed derhjemme og spise løs af kagefadet. Det er nemlig denne dag, at Kagens Dag afholdes i København, Aarhus, Odense og Vejle til fordel for en god sag. For over 15. år i træk stiller de lokale bagere og konditorer deres værker til fri skue samt indtagelse for offentligheden, der på forhånd har bestilt billetter til den populære event for at være sikker på deltagelse. Billetterne uddeles efter først til mølle-princippet fra såvel de medvirkenende bagere som online, ligesom der i nogle af byerne også er mulighed for at købe sin entrébillet på selve dagen. Både pris, antal af billetter samt mængden af kage er individuel fra by til by og afhænger i høj grad af efterspørgslen.

KBL_Billetsalg_FB_784x295.jpg (784×295)

Rådhuset/Rådhushallen er kagespottet hos de ovenstående byer, som alle afholder arrangementet i tre afdelinger af 45 minutters varighed. Denne opdeling skal sikre, at de kagespisende deltagere i ro og mag kan få tilfredsstillet den søde tand, uden et totalt kaos hersker omkring dem.

Konceptet, hvor byens borgere får mulighed for at stifte bekendtskab med rigtige konditorkager, lækre lagkagestykker samt træstammer og tørkager, har fra tidernes morgen været ekstremt populært, da dagen kombinerer de flestes last (søde sager) med velgørenhed. Alt eller delvis alt overskuddet fra billetsalget går nemlig til velgørende organisationer, hvoraf Børnecancerfonden er den, der står klart højest på listen. Igennem årene har netop denne fond modtaget over halvanden million kroner, som udelukkende skyldes den generelle kageglæde og tanken om at spise for en god sag.

Kagens_dag_246261a.jpg (1024×682)    KagensDag_mix_800.jpg (800×536)

Så savner du en unik undskyldning for at proppe dig selv med velsmagende og syndige kager en masse - alle kreeret af byens bedste bagere og konditorer - har du her svaret derpå, og du kan enten prise dig lykkelig for at være en af dem, der allerede har en entrébillet i hus eller skynde dig at bestille i de byer, der endnu har pladser tilbage.
Du får kage i mavsen og støtter en god sag - hvilket bedre alibi for at frarøve din krop de rette næringsstoffer findes der?

Bon appétit!


Duft af sommer!

$
0
0




En duft er ikke bare en duft! En duft kan afspejle ens humør, den kan variere alt efter, hvilken begivenhed man skal til, den kan indebære bestemte minder og den kan ses som et supplement til en kvindes generelle stil, udstråling og aura. Derfor er det ikke altid lige nemt at finde den perfekte parfume. Da valget af parfume ofte varierer ud fra sine omgivelser, så giver det god mening at tale om sommer- og vinterdufte. I tænker muligvis, at I ikke har opdelt jeres parfumer efter disse kriterier, men prøv dog alligevel at tænk et kort øjeblik over, om der ikke er nogen parfumer, som I overvejende benytter jer af på nogle bestemte tidspunkter frem for andre? Det fandt jeg ud af, at jeg selv gør! Personligt så har jeg i årevis sværget til Dolce & Gabbanas "The One" i de kolde måneder, og Isabell Kristensens "Dreams" i sommermånederne. Hvad er jeres favoritter?

Hvis I synes, I mangler inspiration til, hvad der skal være jeres nye sommerparfume, så kommer her 4 forslag til nogle friske dufte.

1)  Aerin Rose de Grasse Parfume, 50ml. 1200 kr.






Denne duft er, som navnet antyder, en klassisk rose-duft. Den er bl.a. lavet på tyrkiske roser, og i den er der tilføjet strejf af musk og træ. Denne sofistikerede duft oser af femininitet og elegance og henvender sig til den blomsterelskende kvinde.













2) Hugo Boss Hugo Woman Eau de Parfum, 75ml. 545 kr.






 Denne duft er super egnet til sommerbrug, da den emmer af friskhed og sødme. Den har en stærk kendetegnende duft af boysenbær og mandarin, og med et strejf af cedertræ og sort the, så får denne parfume en lang efterduft med et frugtigt og ungdommeligt præg.












3) Marni Spice Eau de Parfum, 65ml. 650 kr.





Denne parfume er en krydret duft, som signalerer selvsikkerhed og individualitet. Den har en kendetegnende duft af ingefær, kardemomme og kanel, hvilket skaber et stærkt indtryk fra start. Efter den har lagt sig lidt på huden, så vil indholdet af sort pepper og musk træde frem og efterlade en tung og holdbar duft på kroppen.











4) Clean Summer Sun EDT Women, 60 ml. 395 kr.






Denne duft er super frisk og meget anvendelig til de solrige sommedage. Den indebærer duftnoter af citrus, æble og orangeblomst, hvilket giver den et meget energisk touch. Den komplimenterer de afslappede boho- chic vibes, som sommeren afføder, og er desuden ideel til en varm festivaldag til at give en øjeblikkelig duft af renhed og friskhed.









xx






Pasta carbonara

$
0
0



Kendt pastaret, der får de bedste smagsløg frem. Fantastisk pastaret, hvis den formårs at laves ordentligt. Helt klart en opskrift der bliver lavet igen og igen i hverdagen. 



- 150 g. bacon i tern 
- 150 g. parmesan 
- 4 æggeblommer 
- 1 dl. piskefløde 
- salt og peber 

Kog pastaen, husk godt med salt for at sikre mere smag til pastaen. Steg baconternerne sprøde, dette gøres i mens at pastaen koges. Riv parmesanen groft. Pisk æggeblommerne sammen med piskefløden og tilsæt salt og peber (gerne frisk kværnet) 


Når pastaen er kogt, fra sigtes vandet. Vend straks pastaen, i den gryde som pastaen har kogt i. Pastaen skal vendes med bacon og æg og flødeblandingen. Sammentidlig skal halvdelen af parmesanen også vendes i. Rør en gang i blandingen, så varmen saucen klæber mere til pastaen. Pastaen serveres med resten af parmesanen, som bliver drysset over retten. Velbekomme       











Look-a-like: Mor & Barn

$
0
0
Da jeg var barn, var min mor den absolut sejeste i hele verden. Og det absolut fedeste i hele verden var, når vi kunne matche hinandens tøj, for så kunne jeg både se smuk og rigtig voksen ud. Men eftersom det ikke var så nemt at matche en toårigs natdragt med en mors pæne hverdagsoutfit, så skete det meget sjældent, at vi rent faktisk matchede i tøjet. Nu hvor jeg selv er blevet voksen, er det derimod blevet en hel del nemmere at købe de samme ting som min mor, men nu er jeg til gengæld også blevet mere påpasselig med rent faktisk at gøre det, eftersom jeg nu er begyndt at holde meget stærkt på, at jeg skal have min egen stil - og IKKE min mors! Men hvis nu du og din datter er med på idéen, så kommer der her to forslag på, hvordan det kan gøres; ét sæt i hvidt til de små piger og ét sæt i sort til de lidt større piger. Forhåbentligt kan du og din datter lide tøjet! Jeg personligt synes i hvert fald, at alle fire outfits er vildt cool!

Første outfit: Barn str. 62 - 98:


Mor+barn2
Dette sæt er blevet inspireret af den underlige fetish vi kvinder har fået for det moderne marmor-mønster. Alt skal være med de karakteristiske sort/hvide-streger; puder, tæpper, lamper, lysestager, tøj og tamponer... ALT! Og hvis moden dikterer således, hvorfor så ikke også bringe junior i spil? Her har jeg fundet en sød marmor-stribet kjole til de allermindste piger og "parret" den med en superfed tunika-kjole til de voksne. Både mor og barn har desuden fået hologram-sandaler på, for som du måske allerede har læst i mit tidligere indlæg, så er 80'er-klassikeren vendt stærkt tilbage! Så hvis både du og lillepigen skal styles igennem for at fejre sommerens fremgang, så kan du få begge sæt på Zalando.
= 1896 kr.

Andet outfit: Barn str. 134/140 - 170/176:


Mor+barn tøj
Der er dømt cafétur med tilhørende shopping i de spanske gader med disse to fede, sortmønstrede maxikjoler. Denne kjole til de voksne udmærker sig ved, at dens skørt næsten har samme mønster, som hele børnekjolen har. Børnekjolen er her desuden til for de lidt ældre og kan fås helt op til en str. 16 år. Skoene til både mor og barn er begge sorte ballerina'er med blink-blink ude ved tæerne. Præcis ligesom det hvide sæt, kan dette købes på Zalando
= 2372 kr.

Hvis du har ris eller ros til indlægget, så lad mig det endeligt vide nede i kommentarboksen!

Og så til slut: "Mor har altid ret - så når hun foreslår en shoppetur, så sig ja!"




Pinsebord dækket med hjemmelavet bordpynt

$
0
0
Borddækning til højtider har altid specielle temaer, og da jeg i år skal afholde en pinsefrokost for nogle gode venner, satte jeg mig for at finde ud af om pinsen traditionelt har et tema.

Foråret lader til at være temaet ligesom til påske med gule og hvide pinseliljer. Solen har også en central plads da solen ofte forbindes med pinse, man skal jo se pinsesolen danse. Derudover var forslagene skovens dyr, som kommer frem fra deres vinterskjul på denne årstid.

Jeg måtte jo så igang med at være kreativ. Pinseliljer er nemt nok, de kan købes overalt og stilles i små vaser, men smukke repræsentationer af solen og skovens dyr kan være svært. Hvis nu jeg besad evnerne til at tegne eller male, så havde det været nemmere, men det gør jeg ikke.

I stedet besluttede jeg at lave noget i pap. Jeg tænkte at gul pap skåret ud i formen på en sol og så med et stykke mindre orange pap ovenpå i om ikke samme form så en der passer til. Jeg kom straks til at tænke på solen fra To på Flugt, man er vel Disney fan ;)




Så planen var at lave de store stråler i gul og lægge en mørkere gul/orange ovenpå så cirklen og de små stråler har en anden farve. 

Jeg tænkte at dyrene kunne være rådyr/krondyr, da harer er forbundet med påske og fugle er lidt kedelige. Planen var at finde en smuk silhuet og skære den ud i ud i pap og lægges på bordet. I min søgning faldt jeg over denne og så var valget klart. Det geniale ved den er at den har en bred bund, så man kan give den en fod så den kan stå op på bordet. Længere nede viser jeg jer hvordan man gør det. 


Det er måske lidt jagtpræget, men det er nu engang de vilde dyr vi har her i landet. 

Jeg fandt også nogle servietter med pindsvin som passede godt til temaet med forår og skovens dyr.
Man kan tage nogle friske grene ind for at skabe mere følelse af at naturen.
Print det ønskede motiv ud og tape det fast på et stykke karton i den ønskede farve. Skær nu langs stregerne med en for skarp hobbykniv/skalpel. Den skal have en tynd spids så du også kan bruge den til at prikke små stykker ud med.

Det mønster jeg valgte var med en bred ring og jeg lavede hele solen og de store stråler i gul.

Ringen og de små stråler valgte jeg at lave i en mørk orange.Den ægte sol der ikke sådan ud, men det er en måde at skabe mere liv i en sol. 

Den orange ring limes ovenpå den gule sol.


Dyremotivet skæres ud på samme måde, men da de skal stå op og ikke ligge ned laves en fod til dem i en græsgrøn. Jeg valgte at lave dyrene i sort, så man ser deres silhuet. 

Tegn stykker op der har samme bue/overflade som bunden der holder dyrene sammen. De skal være bredere så der kan laves et bug nederst og klip eller skær dem ud. Jeg lagde dem så kanten af kartonnet var bunden, på den måde sikrer man sig en helt lige kant. Tegn en lige streg et par milimeter fra bunden og skær blidt langs den, der skal ikke skæres igennem. Overfladen brydes på den måde og man kan lave et helt lige bug på kartonnet. 

Lim et stykke på hver side af bunden så de to buggede stykker vender udad. Nu klippes et lige stykke ud og de to buggede sider på det lige stykke og du har en fod.

Jeg har her valgt ikke at gøre dem for store, da de skal fungere sammen med blomster og små grene. 


Det gode ved at bruge pap er at det kan gemmes til en anden lejlighed. Derudover kan større børn være med til at lave borpynten, så det bliver noget man gør sammen.




Kulturmekka på havnen

$
0
0

10344427_10152532720343977_6131856057471817876_o.jpg (851×315)
Så er det igen blevet tid til den årlige havnekulturfestival på Odense havn. Fredag den 29. maj klokken 16.00 skydes en hel weekend med kulturelle indslag igang. Skal du med?


Hvis du befinder dig på Fyn - nærmere bestemt i Odenseområdet - i næste weekend, kan du med god grund svinge forbi havnen. Her er nemlig stablet et mekka af kulturelle arrangementer på benene, hvor der med garanti er noget for såvel store som små. En hel weekend står havnemiljøet i kulturens tegn, og at kede sig bliver absolut ikke en mulighed. Festivalens åbningstider er:
Fredag: 16.00-23.00
Lørdag: 10.00-23.00
Søndag: 10.00-17.00
så der er god mulighed for, at alle kan nå at deltage i nogle af de mange aktiviteter, der udbydes på pladsen. Og for at det ikke skal være nok med fest og farver hele dagen igennem, så fortsætter festlighederne fredag og lørdag efter 23.00 som Afterparty på Coworking Odense og BobZ, hvor både kolde drinks og høj musik vil være i centrum. 
Entreen til selve festivallen er gratis, og på området vil der være mulighed for at købe både mad og drikke hos de forskellige boder, der er at finde. Eksempelvis kan du mæske dig i Street Food og friskpresset juice fra en Christiania- eller pandekagecykel, få dig et stykke godt dansk smørrebrød fra serveringsteatret Gydas have samt nyde alt fra helstegt pattegris og økologisk kaffe til græske, italienske, bosniske og asiatiske specialiteter. En kendiskok kigger også forbi pladsen i løbet af lørdagens program - nemlig den fynske og altid glade TV-kok Claus Holm.

o bolcher_billede.ashx (250×188)
Specialitetsbolcher fra Ærøs lille bolchekogeri
6C1F9B33D6AF4E3EA4D6D368A93E0794.ashx (450×447)
Il gusto serverer hjemmelavet italiensk is på festivallen

For de mindste er der åbne aktiviteter hver dag på den plads, der går under det sigende navn "Legezonen". Her vil der være alt fra cirkus, børneloppemarked, babylounge og mooncars til ansigtsmaling, indianersjov og biblioteksbesøg.
For de mere vovede og "adrenalinkicksøgende" typer er der mulighed for at prøve kræfter med den gymnastiske og akrobatiske gadeidræt "parkour". Der vil både være opvisninger og professionel hjælp til smarte hop og springtricks.

Sportslige aktiviteter vil også være at finde på festivallen. Om du er til fodbold, minigolf, krolf eller sjov på skateboard, er helt op til dig - mulighederne er mange!
Op til flere danseskoler stiller også op med shows. Du kan læne dig godt tilbage og nyde alt fra streetdance, mavedans og modern move til ballet samt cheerleading og selv prøve kræfter med nogle af stilarterne.

MavedansCityballet.dkDance Meditation

For de vandglade og friluftselskerne vil der være aktiviteter såvel til lands som til vands, ligesom der vil være op til flere gadeteatre at finde rundt omkring på pladsen. Hele weekenden igennem vil der blive serveret god musik fra diverse genrer, solister samt bands, og du kan lørdag se frem til en lille Tinderbox Surprise hen på aftenen. 

Water bubblesJetfunOdense Roklub




Ønsker du at læse en udførlig gennemgang af programmet for Odense Havnekulturfestival 2015, kan du her danne dig et detaljeret indtryk af de mange arrangementer, aktiviteter og underholdende indslag, som finder sted i den kommende weekend. 
Én ting er i hvert fald sikker: Havnekulturfestivalens 10-årige jubilæum bliver i den grad fejret!

  

Smuk og naturlig sommer makeup!

$
0
0

SUMMER GLOW



Om sommeren handler det om at lade det naturlige look skinne frem. Og det er der god grund til, eftersom man bare generelt er flottere om sommeren! 

Men derfor kan man stadig godt hjælpe det en smule på vej!

Jeg har derfor fundet et par gode tutorials til, hvordan du lægger en smuk, naturlig sommer makeup, og hvilke produkter du bl.a. kan bruge til det!

Summer Bronze Glow Makeup:

https://www.youtube.com/watch?v=Hw7pqU_XGRI



TheBalm Nude Eyeshadow Palette, 195 kr. og kan købes  her. 














 Betty-Lou Manizer aka. "The Bronzing Bandit" fra 
TheBalm. 130 kr, og kan købes her.

















Perfect Summer Makeup Tutorial:








Urban Decay Perversion Mascara, 119 kr. og kan købes her.

















Tom Ford Pink Sand Cream Cheek Colour, 515 kr, og kan købes her.
















God pinse, piger!



Når man ikke kan stå for detaljer

$
0
0


Hvis du mangler pynt til væggene derhjemme, og ikke vil gå all-in med de helt nye trends, hvor pastelfarverne brillierer, skal du tage et kig på Bob Noon. Er du til detaljer og skæve eksistenser er disse plakater nok i din smag. Bob Noon er et kunstkollektiv fra København bestående af 6 forskellige kunstnere der laver plakater, kort, puslespil, alfabetplakater og bøger. Deres stil er i tråd med børnenes verden og tankegang, men til tider med et tvist af noget mørkt og ukendt. Deres figurer har et specielt dødt udtryk i ansigterne der fanger blikket og får fantasien igang.




Jeg har udvalgt 3 af mine favoritter I kan se. Jeg er helt vild med det barnlige element, hvor børnetankegangen kommer til udtryk, men samtidig bliver det blandet med noget melankolsk og ugenkendeligt. 
Plakaterne samt andre produkter kan købes på nettet - bl.a. hos Luxoliving, designdelicatessen og selvfølgelig på Bob Noons egen hjemmeside. 


Tre hurtige

$
0
0
biograf.jpg (426×282)

Weekendens vejrudsigt siger biovejr, så her får du et lille view over denne uges premierefilm. Der er nemlig ikke noget, der hedder dårligt vejr. Det hedder FILMVEJR! Juhuuu!! 

Flugten-Til-Frihed.jpg (4045×5994)
DANSKER I FRANSKE KLÆDER
Den danske successkuespiller Viggo Mortensen, som for alvor har vundet international anerkendelse, overrasker igen igen med sine kundskaber inden for sit virkeområde. I "Flugten til frihed", hvis oprindelige titel er "Loin des hommes", beviser han nemlig, at han ikke blot mestrer det amerikanske til UG. I det franske drama stifter vi bekendtskab med en fransktalende Mortensen, som har imponeret eksperterne så meget, at de helt store stjerner er fundet frem. Med et gennemsnit på 4,5 stjerner er de anmeldende medier nemlig ganske enige om, at såvel historien og fremstillingen som skuespilpræstationerne er helt i top.

"Flugten til frihed" har uafhængighedskrigen mellem Algeriet og Frankrig som omdrejningspunkt. I filmen følger man den algerisk-franske skolelærer Daru, som bliver sat i en svær situation, hvor han politisk drives til at måtte tage en beslutning. Hans personlige kamp følges med tæthed, hvilket sikrer, at krig og politik ikke dominerer filmens gennemgående tema.








KLICHÉPRÆGET KATASTROFEFILM
Sådan lyder det blandt andet fra medierne, der gennemgående ikke har meget positivt at sige om det nyeste actionskud på filmstammen. For selvom "San Andreas" har Hollywoods næstbedst betalte skuespiller, Dwayne "The Rock" Johnson - især kendt fra Fast & Furious-filmene - i hovedrollen som den heltemodige far, der sætter alt ind for at finde sin datter midt i en faretruende miljøkrise, kan stjernerne altså ikke snige sig over de to-tre stykker.

Filmen har ligelidt fordelt fokusset mellem actionprægede effekter og en families personlige kamp og desperation efter atter at finde sammen. Katastrofen, som følges på tæt hold, bunder i et enormt jordskælv efter et sammenstød af kontinentalplader, som har efterladt Californien og resten af Vestkysten i total ødelæggelse. 
Så er du til action kombineret med farlige naturfænomener og heltemodige gerninger, er "San Andreas" lige filmen for dig. Du kan selvfølgelig også bare læne dig tilbage og nyde " The Rocks" velformede overarme, der buler alle de rigtige steder..

maxresdefault.jpg (1280×720)

SELVIRONISK IDENTITETSKRISE
Sidste premierefilm i denne omgang er den amerikanske komediefilm "While We're Young", der har op til flere kendisser på rollelisten - heriblandt Ben Stiller, Naomi Watts og Amanda Seyfried. I filmen følger man det middelaldrende ægtepar Josh og Cornelia, som i deres tilværelse er gået totalt i stå, mens både venner og resten af omverdenen tilsyneladende har alt kørende for sig. 
Vendepunktet for parret bliver dog, da de stifter bekendtskab med et ungt par, som ved hjælp af deres livsførelse får åbnet øjnene på Josh og Cornelia. Parrets syn på livet bliver taget op til revurdering, og alverdens ting skal nu afprøves, mens tid stadig er. 

Woody Allen-temaer som eksistentialisme og identitetskrise tages op på humoristisk vis i "While We're Young", hvilket udover et smil på læben også giver stof til eftertanke. Anmelderne beriger komediedramaet med alt fra 3-5 stjerner, hvor de få stjerne primært går på en skuffelse over instruktøren bag, Noah Baumbach, der tidligere har fremvist mere originalitet i sine værker. Dog krediteres han for at skabe en balance imellem humor og de mere filosofiske og eksistentielle spørgsmål, der meget vel kunne gå hen og blive tungt stof for modtagerne.  

WhileWereYoung-poster1.jpg (2000×1510)

Der er altså al mulig grund til ikke at være irriteret på weekendens tegn på regn og blæst, for det eneste, du dybest set skal bekymre dig om, er, om du virkelig kan spise det største bæger popcorn ;)

God film!





Viewing all 623 articles
Browse latest View live