Det var med stor spænding at jeg igår satte mig i Koncerthusets fine stole og gjorde mig klar til at overleve Mø i koncert for tredje gang. De to første gange har været under meget andre forhold, første gang i Vega og anden gang til Tivolis fredagsrock, og jeg glædede mig derfor ret meget til at opleve Mø i disse uvante rammer.
![]()
Jeg var ret overrasket over aldersgruppen for gårdagens publikum, der strakte sig fra helt unge piger klædt i bedste 90'er stil med høje hestehaler og mavebluser, til et lidt ældre publikum som jeg normalt aldrig ville have troet ville dukke op til den her koncert - min pointe med lige netop denne overvejelse kommer til udtryk senere i artiklen. Idéen med disse koncerter i Koncerthuset er ikke blot, at placere Mø i utraditionelle rammer men et forsøg på at føre hendes sange ind i helt nye rammer, som faktisk har rødder i deres oprindelige skabelse. Hovedparten af numrene på Møs debutalbum "No Mythologies To Follow" blev skabt på hendes oldemors klaver i barndomshjemmet på Fyn. Det er disse versioner, som går under navnet Night Version, som koncerterne i Koncerthuset søger imod.
![]()
Koncerten startede med at Mø trådte ind på en mørk scene, som kun var oplyst af neongrønne lasere der pegede mod publikum, og som helt perfekt understregede at dette var en anderledes koncert med fokus på Night Version. De tre første sange blev også sunget i denne smukke fortolkning og jeg troede ærlig talt, at koncerten ville fortsætte alle sangene på den måde - men her overraskede Mø igen. Efter en forenklet og helt fantastisk start introducerede Mø resten af musikerne til scenen, som bestod af både trommeslager, guitarist men også en del strygere og messingblæsere. Lyset ændrede sig pludseligt og de farverige lamper blev taget i brug samtidig med at Møs ikoniske dansetrin blev taget i brug på bedste vis. Hun var iklædt, hvad der lignede Olivia Newton Johns tights fra slutscene af Grease og ingen andre end Mø kunne som sædvaneligt slippe afsted med sådan et outfit. Mø har en utrolig coolness over sig, og det gør hendes koncerter helt fantastiske. Hun er bare sig selv på alle områder og det er så forfriskende at se. Der er ingen smart koreografi, ingen sindssyge kostumer men kun en skøn sangerinde som indlever sig i musikken og bare giver den maks gas hele koncerten igennem. Det er virkelig forfriskende at se en kunstner, som hviler så meget i sig selv og i sin musik.
Hvis man har været til en koncert i koncertsalen ved man at det er helt umuligt, at skjule dårlige sangevner og eventuelle fejl. Det er simpelthen ikke muligt pga. koncertsalens opbygningen og den helt fantastiske akustik. Det skal dog siges at Mø intet har at være nervøs for da hendes stemme var (og er) helt fantastisk. Dens dybde og de til tider hæse toner som kommer frem giver en gåsehud, og drager en ind som et møl til et brændende lys. Man har lyst til at høre mere, blive siddende og bare fordybe sig i denne skønne kunstner som giver alt, hvad hun overhoved har. Undervejs i koncerten forsvandt Mø ned blandt salens publikum, og der skete noget af det vildeste som jeg nogensinde har oplevet til denne form for koncerter. Helt uventet stod Mø under en halv meter fra mig, og det skal lige siges at min mand og jeg sad på 1. balkon. Hun havde simpelthen ikke blot taget turen ned igennem salen men også rendt op til vores niveau, hvor hun på fedeste måde fortsatte festen imens hun fik hele salen med. Vores balkon gik selvfølgelig helt amok men da koncertsalen er opbygget som en cirkel af siddende gæster kunne publikum overfor også nyde hendes tur væk fra scenen. Dette skete hele to gange og var en helt fantastisk oplevelse.
![]()
For at gøre denne oplevelse endnu vildere så afsluttede Mø koncerten med to ekstranumre i form af "Walk This Way" og til allersidst "Don't Wanna Dance" som fik ALLE op af deres pladser og igang med at danse med. Her skal min pointe med aldersgrupperne tages op da jeg aldrig havde forestillet mig at den sidste af aldersgrupperne ville stå med hænderne i vejret og bare give den fuldstændig gas! Det var så sindssygt at en koncert med siddende publikum endte med en hel sal af dansende gæster. Endnu en gang tog Mø balkonen ved min plads i brug og det var simpelthen så fantastisk en oplevelse. Koncerterne tager muligvis udgangspunkt i Night Version men Mø forstår stadig at skabe en fest for hele hendes publikum. Lige så stille og smukt som hun startede denne koncert, lige så vildt og fantastisk sluttede hun den. Det var en koncertoplevelse som gav lidt af det hele, og er der stadig billetter til ekstra koncerterne så kan jeg kun anbefale at man får fat i dem.
Jeg var ret overrasket over aldersgruppen for gårdagens publikum, der strakte sig fra helt unge piger klædt i bedste 90'er stil med høje hestehaler og mavebluser, til et lidt ældre publikum som jeg normalt aldrig ville have troet ville dukke op til den her koncert - min pointe med lige netop denne overvejelse kommer til udtryk senere i artiklen. Idéen med disse koncerter i Koncerthuset er ikke blot, at placere Mø i utraditionelle rammer men et forsøg på at føre hendes sange ind i helt nye rammer, som faktisk har rødder i deres oprindelige skabelse. Hovedparten af numrene på Møs debutalbum "No Mythologies To Follow" blev skabt på hendes oldemors klaver i barndomshjemmet på Fyn. Det er disse versioner, som går under navnet Night Version, som koncerterne i Koncerthuset søger imod.
Hvis man har været til en koncert i koncertsalen ved man at det er helt umuligt, at skjule dårlige sangevner og eventuelle fejl. Det er simpelthen ikke muligt pga. koncertsalens opbygningen og den helt fantastiske akustik. Det skal dog siges at Mø intet har at være nervøs for da hendes stemme var (og er) helt fantastisk. Dens dybde og de til tider hæse toner som kommer frem giver en gåsehud, og drager en ind som et møl til et brændende lys. Man har lyst til at høre mere, blive siddende og bare fordybe sig i denne skønne kunstner som giver alt, hvad hun overhoved har. Undervejs i koncerten forsvandt Mø ned blandt salens publikum, og der skete noget af det vildeste som jeg nogensinde har oplevet til denne form for koncerter. Helt uventet stod Mø under en halv meter fra mig, og det skal lige siges at min mand og jeg sad på 1. balkon. Hun havde simpelthen ikke blot taget turen ned igennem salen men også rendt op til vores niveau, hvor hun på fedeste måde fortsatte festen imens hun fik hele salen med. Vores balkon gik selvfølgelig helt amok men da koncertsalen er opbygget som en cirkel af siddende gæster kunne publikum overfor også nyde hendes tur væk fra scenen. Dette skete hele to gange og var en helt fantastisk oplevelse.
For at gøre denne oplevelse endnu vildere så afsluttede Mø koncerten med to ekstranumre i form af "Walk This Way" og til allersidst "Don't Wanna Dance" som fik ALLE op af deres pladser og igang med at danse med. Her skal min pointe med aldersgrupperne tages op da jeg aldrig havde forestillet mig at den sidste af aldersgrupperne ville stå med hænderne i vejret og bare give den fuldstændig gas! Det var så sindssygt at en koncert med siddende publikum endte med en hel sal af dansende gæster. Endnu en gang tog Mø balkonen ved min plads i brug og det var simpelthen så fantastisk en oplevelse. Koncerterne tager muligvis udgangspunkt i Night Version men Mø forstår stadig at skabe en fest for hele hendes publikum. Lige så stille og smukt som hun startede denne koncert, lige så vildt og fantastisk sluttede hun den. Det var en koncertoplevelse som gav lidt af det hele, og er der stadig billetter til ekstra koncerterne så kan jeg kun anbefale at man får fat i dem.
.jpg)
