Det ved kun du - men jeg ved så meget at det sker for langt de fleste af os som prøver på at holde slikket og sofaen i skak! Og det skete da også for mig i denne weekend, og nej det er bestemt ikke første gang.
Jeg har betragtet min weekend som en miniferie fordi den blev brugt på en masse mennesker som jeg holder meget af. Den bestod bl.a. af en masse filmhygge med dertilhørende slik og mad udefra, børnefødselsdag og shopping med bif-tur på Fisketorvet, hvor buffeten selvfølgelig også skulle prøves.
Det var en LÆKKER weekend og den var så god at jeg havde lyst til at fortsætte og leve livet på samme måde resten af mine dage. Og hvis man netop går rundt med tanker som disse så kan det være ret hårdt at komme på på hesten igen, især hvis man ikke er så god til at tage tingene i stiv arm.
Det var også hårdt for mig, men jeg er så heldig at have en veninde som af og til tager fat i mig, når hun synes det er tid til at få motioneret lidt. OG det blev min REDNING. Det endte med en dejlig powerwalk i skoven på 5 km, med en masse venindesnak og muligheden for at få vent og drejet de ting som man går rundt og tumler med. Jeg hører tit at folk taler om at man ikke kan snakke mens man dyrker motion, men det må være en smags sag. En god snak er ofte min motivationskilde til at lade benene fortsætte og glemme mælkesyren som invadere mine ben, og derudover er det også en fantastisk mulighed til at få indhentet det forsømte. Jeg følte at mens vi gik rundt i skovens dyb, under grene og flotte grønne blade og kun sjældent mødte solens stråler som skar igennem vores himmel af grønt, så indhentede jeg det jeg manglede hos min veninde, og der var samtidig også plads til at lade tankerne få frit løb, og få samlet et par af de bolde som junglerede rundt højt oppe i min egen lille verden.
Da jeg kom hjem efter turen og langsomt kom tilbage til hverdagen, havde jeg fået ny energi til at klare de sædvanlige pligter så aftenen kunne holdes fri til afslapning inden en ny dag igen ville begynde.