Når vi har travlt, og gerne vil nå en masse, men synes der ikke er timer nok i døgnet til alle vores gøremål, så ender det ofte med, at vi ”hugger” nogle timerfra vores søvn.
Måske står du lidt tidligere op, eller går senere i seng i håbet om at indhente det, du er bagud med.
Når du har gjort det et stykke tid, så bliver den smule søvn du får måske dårligere og dårligere, jo mere travl du bliver, og jo mere du hektisk prøver at nå alt det, du synes du skal nå.
Hvis du benytter den model, så kender du også til den evindelige træthed, der sniger sig ind.
Du er træt når du vågner. Du er træt i løbet af dagen. Du er faktisk også så dødtræt om aftenen, at du slet ikke kan falde i søvn.
Og hvad sker der med dine spisevaner?
De bliver også mere og mere usunde jo mere travl du er. Jo mindre du sover, og jo mere træt du bliver.
For manglende søvn gør dig usund.
Når du ikke sover godt og længe nok, så bliver du lækkersulten.
Du vil typisk forsøger at holde energien oppe med sukker.
Du drikker måske mere cacao, spiser mere chokolade, bæller mere sodavand og spiser flere bolcher.
Du guffer gerne en ekstra kage, eller smutter i kiosken efter en pose vingummier hen på eftermiddagen, for at holde til resten af dagens udfordringer.
På sigt er det en rigtig dårlig strategi. For sukker er (som du ved) ikke sundt.
Manglende søvn er heller ikke sundt.
Når du har en dårlig søvnkvalitet, og sover for lidt, så bliver din krop stresset.
Stress fører en hel masse dårlige symptomer og skavanker med sig.
Flere af dem alvorlige på sigt, og samtlige af dem ubehagelig og generende på både kort og lang sigt.
Så i stedet for at stjæle dig til ekstra timer ved at skære ned på din søvn, skal du i stedet prioritere både din søvn og din kost, når du står over for ekstra udfordringer i din karriere eller dit liv.
For alle har travle perioder, men det der gør forskellen på, om du kommer godt eller dårligt igennem en travl udfordring, det er hvordan du håndterer denne periode:
Hvordan du passer på dig selv, hvordan du sover, spiser og nærer omsorg overfor dig selv.
Og den tid du bruger på god søvn og sund mad, vil betale sig når du står i en travl situation igen.
For så er du bedre rustet til at komme igennem på en god måde – uden det ender i stressnedbrud og usund livsstil med en masse sundhedsmæssige konsekvenser til følge.