Quantcast
Channel: Danske Webchicks
Viewing all articles
Browse latest Browse all 623

e.l.f. Cosmetics - 3 seneste køb

$
0
0
Jeg har længe hørt om de famøse e.l.f. produkter, så nu tænkte jeg at de altså måtte afprøves! og når jeg går ind på deres hjemmeside http://eyeslipsface.co.uk , så undrer jeg mig over hvorfor jeg ikke har kastet mig over disse produkter noget før, når man ser hvor billigt det er. Ikke nok med det så kører de med et bredt udvalg af mineralprodukter som bare er så lækre-sunde for huden. Men bare fordi det er mineral, så betyder det altså ikke altid at det nødvendigvis er særligt godt make-up. Så jeg var nødt til at lave lidt research og finde nogle reviews inden jeg gik på e.l.f.- indkøb. På youtube fandt jeg denne video: https://www.youtube.com/watch?v=qxkIjge9PEY&index=2&list=LLpoU7dAXyRHbAu-nsNBhyfw

Her anmelder Samantha om en masse produkter fra deres mineral linje. De 3 produkter som jeg bed mærke i, var Mineral Eyeshadow i farven "Enchanting", og under den deres Mineral eyeshadow primer i farven "Blush", samt en Mineral lipstick i farven "Runway Pink". I videoen kan I se hvordan farverne ser ud, når hun selv anvender dem. Jeg synes selv tit det kan være ret svært at købe make-up over nettet, da det oftest er ret misvisende farver man ser på billederne i forhold til hvordan de ser ud på huden. Derfor er det altid en god idé at finde nogle reviews på youtube, også for at høre andres oplevelser omkring kvaliteten.

Men jeg faldt altså pladask for disse 3 prodkuter da jeg længe har ledt efter noget nyt hverdags make-up. Jeg bruger aldrig øjenskygge til hverdag da jeg altid frygter, at det kommer til at se for voldsomt ud, men især fordi jeg bare aldrig har fundet den rigtige neutrale farve. Det kan nemlig være super smukt med en lille smule ekstra skygge hen over globelinjen, og hvis man finder en i den rigtige jordnære farve, så ser det helt naturligt ud. Jeg har faktisk længe brugt en let solskinspudder på øjenlågene, men selv dette kan somme tider få et lidt orange skær. Så da jeg så denne video, tænkte jeg bare, YES! Selvom Samantha i videoen faktisk ikke selv roser den til skyerne, da hun mener at man ikke kan se den tydeligt nok. Men det vælger jeg at se som en smagssag da jeg jo netop synes det er lækkert når den ikke er alt for tydelig, men blot er med til at fremhæve en naturlig skygge, som skaber mere dybde i øjnene. Og jeg tænkte at jeg lige så godt kunne køre den hele vejen og afprøve den billige primer også.
Derudover har jeg også længe ledt efter en naturlig pink hverdags læbestift, men har også her jeg haft udfordringer i min søgen, da de fleste pink læbestifter jeg har afprøvet, har været for skrigende pink. Men denne læbestift ser ud til at blende fint ind i læbernes naturlige farve samtidig med at den er pink på en mat og nedtonet facon. Alle disse 3 køb for i alt 10,50 pund - altså svarende til ca. 99 kr. Det er da billigt! Og jeg var så heldig at købe dem i denne weekend hvor de har fri fragt for alle køb over 10£, men ellers så koster deres fragt normalt omkring de 30 kr.

Så det har altså ikke gjort ondt på pengepungen at shoppe make-up i denne weekend. Nu håber jeg bare at produkterne kan leve op til mine forventninger, for så kan man vist roligt kalde det for et kup, hvis man nu kan købe så billigt men også naturligt sundt og lækkert make-up. Så jeg ser bestemt frem til at modtage min pakke inden for de næste par dage, men hvis man skal tro på de mange positive respons der generelt er omkring e.l.f.'s produkter, så har jeg vist nogle lækkerier i vente!
1)Mineral lipstick £52)Mineral Eyeshadow £3 Mineral Eyeshadow
3) Primer Eyeshadow £2,50Primer Eyeshadow
    

Viewing all articles
Browse latest Browse all 623