Hvordan afspejler din bolig dig og din partner ? Dette spørgsmål så jeg i et dameblad den anden dag og jeg begyndte at tænkte grundigt over dette. Jeg må indrømme at store dele af min egen bolig afspejler min stil men min kæreste er bestemt ikke fraværende. Der er dele af vores boligstil som bestemt afspejler ham men på visse områder er han lidt ligeglad mens han på andre er ret dominerende. Jeg tror det han synes er værst med vores stil er mine 'nips' som han kalder det. Jeg synes dog at det er lidt hyggeligt med lidt lysestager men prøver så meget som muligt at holde det nede.
Der er nogle ting som jeg tror mænd har svært ved at forstå ved indretning og jeg tror vi kvinder nogle gange glemmer at man er i et partnerskab. Jeg skal giftes om et par dage og er undervejs blevet spurgt utrolig mange gange af kvinder om jeg er klar med planlægningen? Nej - VI ER KLAR MED PLANLÆGNINGEN. Min partner er da med ind over og har lige så meget at sige som jeg. Hvor skøn en dag ville det være, hvis min kæreste dukkede op til noget han hadede.
Jeg forstår godt at vi kvinder skal have kontrol men nogle gange må vi slippe tøjlerne lidt og huske at der skal være plads til både dig og ham - også i indretningen. Der er intet værre end tv-udseendelser, hvor et par bliver interviewet i en kridhvid sofa, omgivet af pyntepuder, duftlys og andet pynt. Boligen ligner noget fra et Bo Bedre magasin, hvor mandens ædlere dele ligger i en lille æske som kun hun har nøglen til. Så giv ham dog lov til at få hans whiskey samling stående, hans lænestol eller hvad han nu ønsker, hvor slemt kan det egentlig være. En maskulin indretning kan faktisk være utrolig fed, især sammen med feminine elementer da de skaber en god balance.
Maskulin indretning
Nevvorks - Tembo lounge (Pris 11.950,-)
Wrong for HAY - Embroidered Cushions (Pris fra 999,-)
Ferm Living - Marble Candleholder (Pris fra 99,-)
Moustache - Tiger (Pris fra 10.299,-)
Tom Dixon - Beat Shade Shout (Pris 8.450,-)
Feminin indretning
Gubi - Adam Lænestol (Pris 12.995,-)
OYOY -Mumi pude (Pris 399,-)
Tom Dixon - Etch Wood fyrfadsstage (Pris fra 495,-)
Ferm Living - Round Carpet (Pris fra 299,-)
Normann - Norm 03 (Pris fra 750,-)