Mit første madindlæg her efter sommeren bliver en ganske simpel ret, der efter min mening er blevet glemt for ofte. Den er meget klassisk og dansk og så oser den af sommer. Til sommervarmens lette frokoster er den perfekt. Kombinationen af den røget sild, de rå æggeblomme og smagen af danske radiser er ikke til at tage fejl af - Sol over Gudhjem er en klassisker, der går lige i hjertet. Her får i opskrift, som bedstemor laver det:
1 pers. Sol over Gudhjem
1 stykke groft rugbrød
1 røget sild (ned til fiskehandleren, de har altså de bedste)
1 spsk purløg
1 lille æg
en håndfuld radiser
salt og peber
Vask radiser og hak dem i skiver. Benene i fisken er så små, at de sagtens kan spises. Silden på rugbrødet, radiser ovenpå og pynt med frisk klippet purløg. Krydr ganske let med salt og peber og så det sidste fine touch. Slå toppen af et æg af (evt med en kniv), snittet skal være fint og hurtigtm for at skallen ikke går i stykker. Hæld hviden fra og lad blommen blive i. Placer den ovenpå fisken og server. Velbekomme.
Husk at I stadig kan deltage i vores konkurrence om skønne retter med frugt og bær fra River Cottage via linket her.
Husk at I stadig kan deltage i vores konkurrence om skønne retter med frugt og bær fra River Cottage via linket her.