... så kan man helt frem til den 19. september 2014 opleve sandskulpturer i Aarhus, idet Aarhus Sandskulptur Festival har slået dørene op for en enestående oplevelse på Tangkrogen.
Jeg kan huske da jeg var yngre og legede i strandkanten med min storebror. Vi havde en spand og en skovl hver, måske var der også en rive, og kunne bruge det meste af dagen på at bygge sandslotte. Nu er det ingen hemmelighed, at min bror var væsentlig bedre til det end mig selv: jeg formåede mest af alt at lave pyramider (red: små bakker), men ikke desto mindre var det sjovt, spændende og udfordrende at få slottet - og dets omkringliggende landskab, mine bakker - til at forblive et slot.
Hvis du ligesom jeg har elsket et lege med sand og lave små kunstværker (i det mindste i vores forældres øjne), så er dette event lige noget for dig. Her får du muligheden for at se og opleve netop, hvad man kan lave ved at ”lege” med sand. Nogle af Europas mest prestigefyldte sandskulptører har lagt en hel masse tid og kræfter i at få kreeret fantastiske skulpturer, og man bliver helt forundret over, hvad mennesket egentlig kan udrette.
Festivallen har åben dagligt fra 10-19 og priserne ligger på hhv. 45 kr. for voksne og 20 kr for børn mellem 6-12. Børn under 6 år kommer gratis ind ifølge en voksen.