Quantcast
Channel: Danske Webchicks
Viewing all articles
Browse latest Browse all 623

Superhelteåret

$
0
0
Man kan ikke komme udenom at 2014 byder på en masse superheltefilm: The Amazing Spiderman 2; Captain America: The Winter Soldier; og X-men: Days of Future Past blot for at nævne et par stykker. Til trods for deres stempel som værende mere ”drengefilm”, er jeg selv ret så vild med superhelteuniverset, som Marvel og DC portrætterer, og kan ikke lade være med at se filmene med stor indlevelse – og så skader det jo ikke, at de mandlige hovedroller er nogle hunks ;) 
Jeg har været inde og se Spiderman på det seneste og må sige at jeg ikke er blevet skuffet. Action og humor blandet med en smule romantik hist og her, samt en uforudset ulykke, gør, at man går fra biografen med forventningerne indfriet, men også med en lidt trist mine. Men hvad handler filmen om?



I efterfølgeren til den genindspillede Spiderman-serie, hvor Tobey McGuire og Kirsten Dunst (Mary Jane) er skiftet ud med hhv. Andrew Garfield og Emma Stone (Gwen Stacy), får man et større indblik i historien bagom Peter Parkers forældres forsvinden, og man finder ud af, hvordan det er forudbestemt af skæbnen, at netop Peter Parker kan blive Spiderman. Derudover formår Andrew Garfield at spille den kejtede gymnasiedimittend Peter Parker til punkt og prikke, samt give ham karakter, og man kan intet andet end at holde af hans små, skæve finurligheder rundt omkring i Manhattan. Hvad enten han hiver bukserne af en af røverne; tager forkølet ”på arbejde”; eller blot hjælper en lille dreng, der bliver mobbet, så er Spiderman tro ved sig selv. Dette er dog også med til at komplicere forholdet mellem Peter og Gwen, hvilket fører til at de slår op, og Gwen søger nye eventyr i Oxford. For at gnide yderligere salt i såret slår Peters tidligere bedste ven, Harry Osborn (Dane DeHaan), pjalterne sammen med den udstødte nørd, Max Dillon (Jamie Foxx), der bliver til Electro grundet en ulykke på hans arbejdsplads. De har begge set sig sure på edderkoppemanden, og selvom de i starten egentlig ikke vil gøre skade, gør omstændighederne dem til filmens superskurke. Til trods for at have besejret ”the bad guys” i en episk scene og sat Harry bag tremmer, sker der en, fra min side, uforudset hændelse, der gør at Peter lægger sin dragt og superhelterolle på hylden i et par måneder, mens forbryderne raser rundt i New York. Dragten ender dog med at komme på igen, og Spiderman er klar til nye eventyr.

Filmen kører stadig i biografen, så hiv kæresten eller vennerne med ind og se den. Den får i hvert fald mine anbefalinger. 

Viewing all articles
Browse latest Browse all 623