Quantcast
Channel: Danske Webchicks
Viewing all articles
Browse latest Browse all 623

Globen - Cafeen med oplevelser

$
0
0
Det er ingen hemmelighed for dem, der kender mig, at jeg er en globetrotter, der først kan slappe af, når jeg har et par flybilletter hængende på tavlen. Jeg elsker at rejse, jeg elsker at opleve nye steder og kulturer, og så elsker jeg, at læse og høre om andres oplevelser. Derfor findes der et særligt sted i København, hvor jeg kommer rigtig tit.
Cafe Globen på Nørrebro. Globen er en rejsecafe, der flere gange om ugen afholder rejseforedrag til alverdens spændende destinationer. Foredragene bliver som regel afholdt af forskellige rejsebureauer, der selvfølgelig er interesseret i at sælge deres egne rejser, men mange af dem, er faktisk rigtig gode til at vise flotte billeder og fortælle spændende historier i stedet for at holde salgsmøde.
Udover rejseforedrag afholdes der backpackermøder, hvor unge fra hele verden mødes og udveksler erfaringer. Er man glad for at rejse og opholder man sig i nærheden af København, så kan Globen varmt anbefales.



Cafeen åbnede i 2005 og bliver til dagligt drevet af frivillige fra De Berejstes Klub. Det er i øvrigt også en rigtig spændende klub med rejseglade mennesker. Dog skal man være virkelig seriøs globetrotter, hvis man skal optages i den!
Globen besøges af folk i alle aldre. Som sagt kommer jeg der selv flere gange om måneden og jeg har siddet både som den yngste og den ældste. Alle er velkommen og alle foredrag er gratis, dog ser de gerne at man køber en øl eller en kop kaffe. Bliver man sulten i løbet af aften, så ringer man bare til pizzamanden eller den indiske på hjørnet og beder dem bringe mad ud. Man må nemlig gerne spise sin egen mad derinde.



 Læs om Globen og kommende foredrag her: Globen
Læs om De Berejstes Klub her: Berejst

Jeg er ikke medlem af klubben eller får gratis øl for at skrive dette. Jeg vil blot dele et af mine ynglingssteder med jer.
God weekend,
Stephanie


Viewing all articles
Browse latest Browse all 623