Ahhh.. Netop hjemvendt fra midtfranske, landlige himmelstøg med gode gourmet-oplevelser i maven, frisk luft og friske råvarer fra markedet stadig siddende i næseborene, kommer her mit første bidrag til Webchicks'ene. For da jeg, godt plantet, gik ombord i en solid, fransk landmenu på den lokale, gik det op for mig, at - mais oui - min første blog her på sitet skal da handle om det franske landkøkken!
Indrømmet: jeg elsker (stort set) alt det franske. Maden, kulturen, vinen, sproget, alpehuen, pariserrøvene, musik med harmonikalyd, baguetten under armen, og selv småarrogancen på Parisercafeerne har sin charme. Nu var det dog det landligt uhøjtidelige liv - og land KØKKENET - der for alvor vandt en plads i mit hjerte denne sommer. Kan du ikke helt følge mig, så får du lige en smagsprøve her:
På føromtalte fortovsrestaurant med et menukort bestående af solide kalvekotteletter, møre gryderetter, det store ostebord og 12 slags desserter med alt fra fløjsblød Mousse au Chocolat til Tarte Tatin, fik vi: Pot au Feu - det møreste oksekød i trevlede stykker, kogt over ilden i halve døgn, vil jeg tro, kun tilsat peberkorn, lidt salt og en håndfuld laurbærblade, for at give det smag. Og OUI! Det havde smag! De groftsnittede majroer og gulerødder gav lige det sidste pift. Hertil et godt stykke landbrød og et godt glas rødvin, serveret på ægte fransk " a la campagne"-vis i vandglas. Efterfulgt af en - for nogen sikkert - hygiejnisk udfordring, men ikke desto mindre stor kulinarisk oplevelse! Nemlig selve ostebordet, der bestod af 10 lettere "afgnavede" stykker ost (camembert, roquefort, ged, for blot at nævne nogle få..) da fadet selvfølgelig havde været på rundtur blandt stedets øvrige gæster den dag - og hvem ved, måske dagen før? Men Jo: det kan man godt, og oplevelsen var en af de der ægte "åh hvor kommer vi tæt på landets sjæl og lokalbefolkningen"-agtig følelse, vi turister elsker på vores ferier, ikk? Det var lige før harmonikamusikken gik igang af sig selv, så fransk var det! Jeg var vild med det. Men nej: fransk ostebord a la campagne er ikke til dig, der ikke kan lide osten stærkere end gummivarianten på din pizza. Her var et par oste iblandt, man ikke skal møde en mørk aften... Og så har jeg ikke sagt for meget!
En anden klassiker, jeg altid får, når jeg er i Frankrig, er salaten fra Nice, som fås i et utal af versioner. Med dåsetun eller frisk, næsten rå tunbøf, med og uden kartofler, haricots vert (grønne bønner) eller uden... Nicoise-salaten er dejlig usnoppet landmands-kost, da den oprindelig blev lavet som en "hvad har vi af rester i køleskabet"-type salat. Og så kan den - serveret med et glas Rosé - og virkelig kælet for detaljerne, udgøre et helt lille festmåltid. Her varianten fra fortovscafe i Cluny, som jeg ikke husker navnet på:
SALADE NICOISE
Romaine salat i grove stykker
Tomat i både
Grønne bønner (letkogte haricots vert)
En håndfuld ærter (kan undlades)
Sorte oliven feks Calamata med sten
Små stykker gul og rød peberfrugt
Groftrevet gulerød
Tun fra dåse
1 kogt æg
Dressing af: olivenolie, hvidvinseddike, sennep, lidt sukker, salt og peber. Hertil en god skvat balsamico-eddike overtil slut, men ikke et nust... Det så bare ret lækkert ud, der i Cluny.. :-)
Serveret med godt brød i grove stykker, en flaske kølig Rosé, solskin og kærlighed, er der garanti for sommerstemning og skøn, landlig fransk karma!
Salaten har små fritterede kartofler på, men det kan undlades. Ellers bland lidt små, kogte kartofler i salaten i stedet.
Fransk ostebord for osteelskere!
** BON APPETIT **
Skrevet af Charlotte Nordell Carlsen